Herredsbjerget.
For udlændinge, der besøger vort ellers så flade Vestjylland, bør vi jo fremvise, hvad vi har af forhøjninger i jordsmonnet. På denne baggrund tog vi vores svigersøn, som er indfødt amerikaner, på rundtur omkring Bramming. På denne kom vi naturligvis gennem vort dejlige område, marsken, og da Vilslev-forhøjningen tonede frem i det flade landskab, fortalte vi ham, at denne forhøjning faktisk bærer navnet Herredsbjerget. Han sad i bilen således, at han måtte kigge til højre, mens han under forbikørslen betragtede vidunderet. Men fra førersædet kunne jeg se på hans ørers bevægelser, at han trak lidt på smilebåndet - men han er alt for høflig anlagt til, at han her ville komme med kommentarer om forholdet mellem højens højde og dens navn.

Byernes ansigt.

Som indfødt, midtjysk muldjyde, vidste jeg ikke - angående fisk - stort andet, end hvad jeg havde set og hørt ved den omkringkørende fiskehandler, der af og til kom mit hjem, agende i sin gig, hvis trækkraft var en lille, sagtmodig islænder.
Så udvandrer man fra det midtjyske hjemsted og slår sig ned som skriverkarl ved en avis i havne- og fiskeribyen Esbjerg og får her øjnene op for, at dette med fisk kan give en hel by sit specielle ansigt, sit særlige logo – understreget af lugt.
Næste flyt er til den lille naboby Bramming, som intet har med fisk at gøre. Og påny opdager man, at disse to byer hver har sit eget ansigt, og at det for Brammings vedkommende består af mange forskellige, små, karakteristiske ansigts-dele samlet under én enkelt benævnelse: Landbrug.
I tilfældig rækkefølge skal her nævnes nogle af disse mange ansigts-enheder: markedsplads, læsseramper her og der, brovægt til kornlæs m.v. rummelige hotelsale flittigt brugt til div. landbrugsfaglige møder, både i lokalt og i amtsmæssigt regi, mejeri, kartoffelkogeri, landbrugskonsulenter, smede og maskinhandlere, dyrskue, landboauktion, foderstofhandel og konkurrencer for landboungdommen.
Så skete der det ejendommelige, at man en dag, et sted i 1970-erne, pludselig lægger mærke til et helt nyt træk i byens ansigt, mens mange kendte træk er forsvundet: noget er ændret fra landbrug til industripræg. På div. fabrikkers tag troner blanke blikmænd frem. Omfavnende hinanden, mens de af al kraft suger tonsvis af savsmuld ud i siloerne og fortæller, at nu er det træindustriens duft, der er med til give byen ansigt .

Omkring 1910 var både landevejstrafik og togtrafik blevet så omfattende, at behovet for fjernelse af ledvogtersystemet på den gamle drivervej Varde-Ribe ved Kikkenborg og etablering af en vejunderføring under banen blev følelig for alle parter. Enden på dette blev vedtagelsen om at etablere en viadukt, og efter mange drøftelser om placeringen, valgte man den løsning, der ses i dag. Et hus mellem Storegade 13 og Storegade 15 blev fjernet, og herfra gik man ned under banen, et anlæg der stod klar omkring 1918-19, og som siden er blevet udvidet. Det fungerede nogenlunde tilfredsstillende, indtil bilismens udvikling tog fart i 1970-erne, så var Viadukten blevet den berømte, generende flaskehals på hovedvej A11. I 1985 kunne man åbne den nyanlagte del af A11 vest om Bramming, og byens hovedgade lignede atter en almindelig stationsby-gade. Nogle år i hvert fald. Nu er der næsten ligeså tæt trafik igen.

Det voksende indbyggertal i Bramming førte allerede omkring 1902 til en slags råben højt om, at man ville ikke fortsat have, at Nørå, som hidtil, mens sognet ingen landsby havde, havde været en slags administrativ højborg, idet sognerådets møder foregik i Nørå skole. Dette blev hørt, man begyndte at holde møderne på Kikkenborg. Det har nok været en lignende indstilling fra byboernes side til den forholdsvis lange strækning, de havde ud til sognets kirke, Sct. Knuds Kirke ved Bramming Hovedgård, der kom til udtryk i det faktum, at beboerne nedsatte et udvalg, der skulle sørge for at få bygget en kirke i selve Bramming by. Den toges i brug ca. 1915 og fik navnet Sct. Ansgar Kirke. Kort efter dens fremkomst fik den, ca. 1917, på modsatte hjørne en lidt speciel genbo, Bramming Jernstøberi, som blev nedrevet 1981. Nu boliger her.
"...sognet uden landsby...": Dermed tænkes på sognets udseende efter nedlæggelsen af den oprindelige Bramming landsby ved Sct. Knuds Kirke. Den sidste gård her nedlages 1668, og derefter adskilte sognet sig fra de fleste andre, danske sogne: det havde ingen landsby. Tilbage var ejerlavene, de små beboelsesområder, hvoraf Nørå var størst - og der var en skole her.

Industri og kultur.
I 10-året før og i 10-året efter århundredskiftet1899-1900 var der en iøjnefaldende aktivitet i den lille, nu ca. 25-årige nybyggerby. Både kultur og industri skød friske skud. I 1896 etableredes farveriet (den senere klædefabrik) på hj. Nørregade-Plantagevej, og som dens nærmeste nabo opstod Bramming Ølbryggeri samme år i Nørregade - begge inden for hørevidde fra den kunde-tiltrækkende virksomhed Bramming Mølle. - På kulturfronten var det den i 1897 nystiftede og nyopførte Bramming Efterskole, Skolegade 10 (Nu "Mødestedet"), der lagde en stærk kulturel linje ind i bybilledet, og få år efter, i 1907, opførtes Bramming Missionshus som Efterskolens genbo, Skolegade. Endnu et år gik, så havde man i 1908 Bramming Apotek i bybilledet Jernbanegade 6. Samtidig begyndte tusindvis af nyplantede træer og buske at slå rod i det anlæg, der i dag kendes som Bramming Lystanlæg. Stiftet 1907.

Et kreativt indslag i Bramming Lystanlæg (A/S Bramming Plantage) som blev etableret i 1907 var smed Sørensens og kunstmaler Skovs springvandsanlæg, der blev indviet foråret 1933. Hærværksmænd med modvilje mod kreative tanker ødelagde få år senere dette anlæg, som ikke blev genskabt. Som det ses på årstallet for Lystanlæggets tilblivelse var der allerede på dette tidspunkt, kun 33 år efter byens start, folk der havde sans for byforskønnelse.

Bramming Skole.
Ved anlæggelsen af jernbanen Langå-Struer i 1863 placerede man en station et sted, hvor 3 sogne/kommuner mødtes. Akkurat det samme skete i Bramming: her placeredes stationen nær det sted, hvor Sneum, Hunderup og Bramming Sogne/Kommuner stødte sammen – i gravhøjen, som er midt i byen nu. Var det et rent tilfælde, eller var det et mere eller mindre bevidst forsøg på at yde en slags egnsudvikling til de berørte enheder, så at de alle kunne få fordel af udviklingen i en ny by?
Hvorm alting er, så skabte den form for tre-enigheds-styring en del bøvl og besvær i Bramming, fordi alle 3 sogneråd skulle være nået til enighed ved f. eks. nyanlæg som gadestrækninger og gadebelysning, der forløb hen over et sogneskel, for slet ikke at tale om større projekter som skolebyggeri. Ikke desto mindre nåede man dog, i 1906, efter en periode med byggeri af for små skole m.v. til enighed med Hunderup Sogneråd om opførelse af Bramming Kommuneskole (nu Bakkevejens Skole). En institution som sognerådsformanden i Bramming, smedemester H. M. Thomsen måtte høre en del gnubbede ord om og for, idet han havde ladet nybyggeriet udstyre med noget den gang så utænkeligt og luksusbetonet som centralvarme. Sneum havde sin egen skole i Tømmerby på det tidspunkt. Med div. udvidelser opfyldte Bakkevejens Skole div. behov til 1971, da Nordre Skole etableredes.

Bramming begyndte – vist relativt ret hurtigt – at finde sine bymæssige, om end lidt nybyggeragtige ben i en sådan grad, at ikke blot optimistiske håndværksfolk slog sig ned her, men også derved at statslige enheder begyndte at tro på en fremtid for dette nye lille bysamfund.
Dette gav sig bl.a. udslag i, at de kirkelige forhold blev ændret derhen, at sognet fik egen præst med bopæl her. Præsten i Darum havde hidtil passet Bramming Sogn, og en del af hans kørestrækning har fået navn efter hans færden her: Præstevej.. Dette medførte, at der skulle opføres bolig til Brammings præst, og denne præstegård, som overhovedet intet havde med en traditionel gård at gøre, blev i 1904 opført som enlænget bygning et stykke uden for byen – i retning mod Sct. Knuds Kirke, som var sognets kirke på det tidspunkt.

For at lette og forenkle forståelsen af den konstruerede tegning, der viser et kig mod øst, da stationen lige er opført i 1874, bringer jeg her min tegning af området med angivelse af, hvordan "konstruktionen er set": Som iagttager/tegner står jeg på punkt 1) på selve banegårdsarealet og ser mod øst (lidt nordøst). Yderst t.h. ses den nye stationsbygning. Yderst t. v. ses, hvordan Krogårdens areal dækker over Sct. Knuds Allé's udmunding i Storegade. Mellem Krogården og vogterhuset (mrkt. 2) opførtes det nye, nuv. Hotel Kikkenborg/Nu apotek. Denne områdetegning bedes betragtet med al mulig forbehold, da den er udført "pr. fornemmelse tilsat lidt viden".

Allerede en halv snes år før Kikkenborg Krogård omkring 1895 fik nyopførte nabohuse, skete der store ting i Nørregade. På det areal, hvor SuperBest, Nørregade 36-38 i dag er beliggende, opførte møller Niels Poulsen sammen med et par kompagnoner i 1884-85 Bramming Mølle, som fik tilknyttet et bageri ved møllens fod mod syd. Hvor længe komplekset virkede efter hensigten vides ikke med sikkerhed, men der forekom vistnok stormskade på vingerne i 1930-erne, hvorefter virksomheden gik ned. Den var i hvert fald vingeløs i 1956, da dette foto blev taget i retning mod øst fra Nørregade mod Kirkestien. Møllens tilbygninger blev brugt til forskelligt. Bygningen til højre langs Nørregade blev således i 1907 hjemsted for fotograf C.K.Olesens start på "de levende billeder", nu Kosmorama. Det meste af møllekomplekset blev brudt ned i 1950-erne, og få år senere etablerede Bramming Foderstof sig her i nye bygninger, som til sidst overgik til nuv. anvendelse. Huset yderst t.v. rummede tidl. en slags restauration derpå boliger og blev nedrevet, her har "SuperBest" nu p-plads. Mellem denne bygnings hvide mur og vasketøj til tørring ses et hus på Kirkestien. Under besættelsen 1940-45 var der en nazi-udkigspost på møllehusets flade tag.

På grundlag af disse fotos fra tiden omkring lige før, lige omkring byens start, har jeg forsøgt at gengive det billede, der må have været her, da stationen lige var opført og lå ensomt ved siden af den lige så ensomme Kikkenborg Krogård.
Om vogterhuset ved Varde-Ribe landevej (Storegade/Ribevej-overkørslen) blev opført samtidig med baneanlæggelsen og opførelsen af stationen i 1874 vides ikke, men det må nok antages, at det er nogenlunde samtidig med baneanlæggelsen. Dette konstruerede motiv er set omtrent stik øst - mod Gørding, der fik en station samtidig med Bramming. Det nyopførte Kikkenborg Hotel kom til at ligge en gadebredde fra vogterhuset.

Som nævnt gik det stærkt med byudvikling omkring århundredskiftet. På hosstående foto, som er fra 1896-97, kan man tydeligt se, at murske og sav har været i gang, så at Kikkenborg Krogårds stuehus her er ganske omgivet af nye bygninger. Til venstre ses Storegade 1 og 3, begge en årrække brugt som købmandshuse i en ell. anden form, nr. 3 til sidst som Landmandsbankens afdeling. Ved enden af Krogård-stuehuset ses den nye Bramming Banks bygning, Storegade 10, (senere isenkramfirma, opført 1897) og der er flere bygninger bagude, som ganske dækker for møllen, der kunne ses på billedet fra 1895. Ved fortovet til venstre ses en af de olielamper, som på den tid var byens gadebelysning.

Yderst til højre tæt ved rejsestaldens gavl ligger en stabel mursten. Det er forberedelserne til opførelsen af Kikkenborgs hovedbygning, der blev indviet i eftersommeren 1898, og som 2006-07 ophørte som hotel og fik nyt indhold, nemlig et apotek. Denne rejsestald, som altså er Kikkenborgs nr. 2 stald, blev nedrevet 1938, da byens første, store p-plads blev anlagt, og hotellet byggede nyt garagekompleks og ny rejsestald nord for hotellet, begge nedrevet. Her ligger nu byens bibliotek. Bag fotografens ryg går Storegade over i Ribevej.

Da byggeriet i nybyggerbyen først var begyndt, skete der forholdsvist hurtigt en egentlig byudvikling, og de nuværende Storegade, Jernbanegade og Nørregade begyndte at tegne sig. Et af de første fotografiske tegn på denne udvikling findes på en optagelse af den gamle Kikkenborg Krogårds stuehus-facade, set omtrent stik nord fra dens gårdsplads.

Foran stuehuset ses en række personer, af hvilke manden og konen til højre i billedet nok må antages at være ejeren, Chr. Poulsen og hustru, samt tjenestefolk m. v. Ca. dér hvor den formodede kroejer står, mødes nu Storegade/Sct. Knuds Allé.

At der er gang i udviklingen ses bl. a. i området bag hestekøretøjet, som kommer ind på gårdspladsen til venstre. Her ses lidt utydeligt omridset af Bramming Vejrmølle, som blev opført ca. 1884, ligesom der anes en høj skorsten.

Møllen lå placeret på det område, der nu dækkes af Nørregade 36-38, (supermarkedet "SuperBest"). Især perioden 1895-1905 opviste usædvanlig megen byggeaktivitet, og byens kendte fotograf C.K.Olesen, som netop har taget billedet med krofolkene, nedsatte sig i byen i 1895.

For en tilflytter, der er faldet godt til i den by, vedkommende slog sig ned i, er det en sær god ting at vide lidt om, hvordan begyndte. Dette er der i nogen grad mulighed for at få lidt overblik over i Bramming, som er en forholdsvis ny by, hvis start forekom ved tværbanens åbning i efteråret 1874 - og det samtidige stationsbyggeri. Stationens nærmeste - og eneste - nabo var den meget gamle Kikkenborg Krogård. Jernbanens spor placeredes ca. 40-50 meter sydligt for Krogården og stationen ca. 2-300 meter sydøst for Krogården. Omkring disse 2 ejendomme opstod Bramming.

På hosstående, udaterede foto (formentlig fra ca. 1870) ses Krogården i sydøstlig retning - omgivet af lyngareal.

Krogårdens sydvestlige stuehusgavl, som ses her, stod omtrent der, hvor Storegade 8, (Kosmorama) nu er beliggende. Til højre ses Krogårdens rejse/kørestald, som lå omtrent der, hvor Storegade 11 (Sørens Farve og Tapet) nu er beliggende. Ind imellem stuehuset og rejsestalden dannedes med tiden Storegade. Noget af den første, egentlige bydannelse, det første byggeri, fandt vistnok sted på modsatte side af rejsestalden. Men stationen er altså byens allerførste nybyggeri - med staten som bygherre. Krogården var 4-længet, stråtækt.

Den blev nedrevet 1897 og det nye nuv. Kikkenborg opført, indviet 1898.