Pandeguf.

Form og facon vil formentlig nok være stort set uændret den samme som hidtil, nemlig en snild konstruktion af udseende som en mellemting mellem en bøf og en frikadelle. Men lyden vil være en helt anden.

Sagen er den, at den gode danske fars-konstruktion, der hidtil her i Jylland har heddet en karbonade, i Bramming nu går over til at bære den sjællandske betegnelse: krebinet. Denne kendsgerning fremgår tydeligt på tryk i månedsmenu-oversigten fra Centralkøkkenet, Solgården, Bramming, der laver mange gode retter mad til sine særdeles tilfredse aftagere. Nærmere beskrevet forekommer betegnelsen karbonade således for fredag d. 11. april, medens serveringen lørdag d. 17. maj kaldes en krebinet.

Når jeg her skelner mellem en sjællandsk og en jysk betegnelse på denne gode spise, kommer det af nogle familiemæssige diskussioner, i hvilke forskellen på denne menu-betegnelse er blevet fastslået med 100 % sikkerhed. NB: Min tegning af det gode køkken er af ældre dato - vistnok 1983. Men ellers er det rigtig nok - bortset fra bordet forrest. Det var der ikke, og jeg placerede det her, fordi der her var et uskønt og aldeles uharmonisk hul i motivet.

Lysbad.

Træerne, vejen, himlen, husene og skyerne - alt var indhyllet i ét eneste stort og bedårende lyshav, da jeg havde drejet fra hovedvej A11 og tog turen ned mod Tømmerby - altså i retning stik mod vadehavet, som ikke kunne ses. Men jeg tror, det kunne anes som et genskin.

For det har jeg oplevet af og til, under ganske bestemte vejrforhold med en næsten klar himmel, med enkelte kuplede skyer, og en stille og forsigtig brise, som ikke kunne betyde hverken det ene eller det andet. Så blev sommerlyset ligesom fordoblet.

Ind gennem bilens forrude tordnede dette lyshav, helt sikkert et genskin fra det lave vadehavs formentlig blikstille overflade. Havblik og lysbundter, der faldt ned fra himlen og skabte de skarpeste sommer-skyggekanter, der kan ses i det sydvestjyske landskab. Jeg holdt stille og tog skitsen, og ind gennem det nedrullede vindue forstærkedes alt dette lys-sceneri af den varme luft og af svirrefluernes emsige flyven forbi bilens varmeduftende lak. Oh - du danske sommer, hvor vi dog elsker dine påfund.

Hekserei.
Nogle af de tegneopgaver, som venlige mennesker gav mig, var af helt speciel karakter og gav mig gode og spændende oplevelser - nemlig at lave en fuldstændig gengivelse af et hus, som ikke eksisterede. Og dog - det eksisterede på en arkitekttegning. Med den i hånden skulle jeg placere den kommende bygning på sin rette plads.
F. eks. Varde Banks bygning, Storegade 30, nu Sydbank. Varde Banks direktør, Gunnar Ulrik , var tidl. direktør på Vestkysten og dermed også min tidligere chef. Han bad mig se på tegninger af et hus, banken ville bygge i Storegade 30. Han ville gerne se, hvordan resultatet villle blive. Han sendte arkitektens tegninger og jeg placerede huset, sådan som det ligger i Storegade i dag - dog med den forskel, at fotograf Flemming Laumanns hus t.h. på tegningen er væk og erstattet af et nyt hus, hvor brillemesteren Bo Skjøde Knudsen residerer. De Gule Sider i Mostrups Telefonbog siger ganske vist, at det er i Vejrup, han har butik, men det passer ikke. Det er gadenavneforvirringen, der her griber ind i geografiske forhold. Foruden direktør Ulrik kunne også avisens læsere se det kommende indslag i gadebilledet.