Elmasten.

Der er jo altid en eller anden grund eller anledning til, at et foto bliver taget. Åragen til, at jeg tog dette smukke motiv på Plantagevej var - så vidt jeg husker - denne enkle, at en eller flere af byens beboere havde henvendt sig til Vestkysten med en bemærkning om, at "når der nu sådan blev udskiftet ledningsmaster forskellige steder i byen, burde også denne lidet smukke elmast af træ også fjernes og erstattes med noget pænere." - Der blev nemlig af og til udskiftet gamle master og opsat nye rundt om i byen.

Hvordan det gik, er forlængst glemt - og der er stadigvæk en pæn bydel på Plantagevej. Nu er den beliggende inde i byen. Da billedet blev taget i 1955-56 førte Plantagevej direkte til byens udkant.

Triangelen.

Næppe nogen andre steder er der på Brammings gadenet blevet foretaget så mange ændringer, reparationer eller indgreb i øvrigt både på jorden og i luften i form af færdselstavler, belysning m.v. som tilfældet er her ved eller på Triangelen.

Her tænkes især på afmærkninger til styring af trafikken på dette lidt specielt indrettede gadeafsnit: tavler på en støtte i krydsets midte eller etablering af hvide båsestriber på selve gaden. I krydsets omgivelser har der også været opsat tavler m. v. over tilstødende gader eller på husvægge. En overgang havde Storegade-trafikken "Fuld stop" for trafikken fra Viadukten.

Intet fungerede så godt som det system med færdselsfyr, der nu er på stedet. Yderst til højre ses "Strygejernet", vistnok det eneste hus i byen, der - i daglig tale - fik navn efter den grund, det lå på: en trekant. Det blev nedrevet i 1968, og nuv. bygning opført i stedet.

Fortovsstregerne og fadet.
Vi sad på bænken nær fortovet og så ham komme. Han var 5-6 år, og i det stille forsommervejr kunne vi høre, at han hele tiden gentog for sig selv: jeg sku’ hilse og sige tak for lån, dim, dim - jeg sku’….
I den alder har man meget at se efter på et fortov, når man går, og skønt han havde lidt halvtravlt, måtte han ustandseligt et par skridt tilbage for at gentage sin vandring, der også den dag foregik efter en af de strenge regler, der gælder for, hvilke streger mellem fliserne – eller selve fliserne - der måtte betrædes og hvilke ikke og i hvilket tempo. Hele tiden hindrede det store blikfad, som han havde godt fat i med begge hænder, ham i at tage rigtig bestik af de famøse fortovsstreger nedenunder. Dim,dim, dim …jeg sku’ hilse og sige…Han skulle tydeligvis hen og aflevere fadet og huske at sige tak for lån.
Nogle minutter efter kom den lille transportmand tilbage, og da var kun den ene hånd i brug: den krammede nu et par flødekarameller, hvis papirender stak ud i sollyset. Og nu var der straks fuld kontrol over og god tid til, 100 pct. at sikre sig, at der blev trådt korrekt. Til gengæld blev der trådt rigtig hårdt, nærmest i små hop, de rette steder.

Byens p-plads.

Da vi kom til Bramming i 1954, var væksten i landets bestand af biler mærkbart i gang, og der kom flere og flere biler på byens første p-plads mellem Sct. Knuds Allé og Hotel Kikkenborg. Den var blevet anlagt i slutningen af 1930-erne på arealet her, som indtil da blot var en tom plads.

Set mod sydøst fra vort vindue på 2. sal i Vestkystens hus på hjørnet Sct. Knuds Allé-Storegade så p-området således ud en vinterdag ca. 1955. Benzintanken foran porten til Kikkenborgs markedshal blev passet af vor genbo, viktualiehandler Arne Ørnskov, som fra sin butik i Storegade 7 kom løbende over til tanken, når en kunde bimlede med klokken. Markedshallen forsvandt ca. 1977, her ligger nu biblioteket, hotel Kikkenborgs fløj blev brækket ned ca. 2006, og her skal der bygges boliger, siger man.

Pølsevognens sted.
Hvorfor jeg en sommer-aftenstund i 1955 tog dette billede fra Vestkystens kontorvindue stik sydøst,har jeg glemt. Men det var godt nok, det skete, for det er vistnok det eneste nærbillede, jeg har af Brammings den gang eneste pølsevogn. Den var forsynet med en lille motor, og når det var lukketid, tøffede pølsemanden af sted til en garage i Skolegade. Bag pølsevognen ses Hotel Kikkenborg, som nu er apotek, og bag hotellet ses portør Tønnings hus. Her er p-plads nu. Togsignalerne på stationsterrænet, der sølvbroncerede står og reflekterer lyst fra den nedgående sol, er også væk. - Jeg husker to pølsemænd: den ene var Voss (August Voss?) fra Mulvadområdet, den anden var fra Sejstrup og hed vistnok Christensen. Han boede til venstre for vejen, når man kørte mod Sejstrup. Det er muligt, der også til sidst en tid var en Bolding fra Mulvadområdet - eller omvendt for det sidste par eller demallesammen. Nu er derPølsevognen et rigtigt pølsehus i dette område + springvand og torvetræ.