Bob.
Vi har truffet ham før, her i bloggen, Kommunemanden, som han blev kaldt. Først og fremmest fordi hans ansigtsprofil består af den streg, der dannede grænse om den Bramming Kommune, som gik ned 01/01 2007.
Og nu traf vi ham så igen. I det utroligt fine forårsvejr, som ebbede ud sammen med pinsen. Han stod på Breum Banke. Lidt forknyt, mismodig, fordi han kedede sig. Og så var han utilfreds med sit navn, Kommunemanden. Ja, men det er der da ikke noget at sige til, og vi fandt i fællesskab hurtigt hans nye navn: Bob Artikelsen. Fornavnet er så let både at skrive og udtale, og efternavnet kommer af, at Bobs figur jo består af fantasi og artikler, som med mellemrum har været fremme i min blog.
Han fik at vide, at kedsomhed, ifølge en vismands ord, er et sikkert forstadium til kreativitet. Men sådanne tanker lå ham uendeligt fjernt. Nu villle han stå og støtte sig ved resterne af det gamle rækværk, hvis funktion engang havde været at holde kræet på plads omkring det bissehus, som havde ligget her. Han følte sig helt til overs, men det lunede lidt, at han efter sine 37 år som kommunegrænse, nu kunne stå omtrent midt i den nye kommune og se røgen fra Vestkrafts høje skorsten i Esbjerg til højre og til venstre omrids af den ældgamle by Ribes lysegrå domkirke. Og så havde han fået løst sit kraveproblem. Hans halslinning er jo lig med Darums strandkant, og nu havde han fundet et kravebryst, hvis lyseblå farve svarede aldeles godt til vadehavets farve i venligt vejr. Syntes han.
Han var fuld af tilfredhed med sit nye navn, ønskede os god tur hjem og ville gerne træffe os igen.
Han slog sig nok ned på Breum Banke, mente han. For her ku man godt bo. Det gjorde folk nemlig for et par årtusinde siden.