Bagerst står han den lille, lidt forsagte Sognemand - og undrer sig over den megen uro og utryghed der findes i hans by Bramming.

Han kan ikke forstå, at disse uromagere - i det lange løb - ikke har kunnet mærke, at jo flere lovovertrædelser af grov art, der er tale om, jo mere tvinges lovgiverne til at stramme disse love. Og det ligner jo en skrue uden ende.

Forrest står hans bror, Kommunemand, som er helt klar over, at der er ingen, der er 100 pct. sikret fred og ro, fordi voldsmænd og brandstiftere har deres helt egen arbejdsgang, og den er der ingen der kender.