torsdag den 27. marts 2008

Cellehjælp.
Mnemoteknik. Det er ikke en trykfejl. Det hedder virkelig mnemoteknik, og det er en teknik, der hjælper de grånende huskeceller med, ja at huske. Og systemet er genialt, hvis man ellers har tålmodighed til at bruge det. Kort sagt man husker et bestemt emne ved hjælp af én bestemt ting. Og denne ting kan være hvad som helst. De 2 hovdyr i ørkenen er her valgt, fordi de er en glimrende form for anskuelses-undervisning, og systemet vedr. disse to dyr har jeg brugt fra jeg gik i skole. Her skulle man nemlig huske, hvem der havde én pukkel og hvem der havde to. Dromedaren bærer en del af sit navns begyndelsesbogstav, D, liggende på sin ryg. Kamelen bærer også en del af sit navns begyndelsesbogstav, K, ligeledes liggende på sin ryg. Sådan. Og nu vi er i ørkenen: Den udmærkede skuespiller Søren Pilmark er med i "Ørkenens Sønner", og en dag var hans navn aldeles forsvundet. Da det endelig dukkede op igen, forbandt jeg det straks med tegneserien "Sølv-Pilen". Så nu har jeg hans forbogstaver og glemmer det aldrig igen. Vor lille by fik postnummeret 6740. Og når nogen spørger, hvornår fik den dette nr. Så svarer man blot: se på de 2 første cifre. Så har du årstallet: 1967. Og Læsø har et ø i sit navn, det er nok fordi det ligger øverst i forhold til Anholt. Hvilket jo ellers aldrig er til at huske.
Posted by Picasa

tirsdag den 25. marts 2008


Her er han så igen, kommunemanden, hvis ansigtsprofil rummes i den streg, der udgjorde grænsen for Bramming Storkommune fra 1970 til 2007, og han er en smule oplivet, for han har opdaget, at hans udseende, eller mindet om det, ikke helt er røget i skraldespanden, endnu da. Hans kontrafej er faktisk på selve forsiden af Mostrups grønne vejviser 2007-2008, dækkende den nu nedlagte Bramming Storkommune - som en lys plet midt i Esbjerg Kommunes område. Han passerede i dag forbi en beboer, der via postvæsenet netop havde modtaget et brev fra SKAT om, at nu siges der farvel til selvangivelsen. Lidt nostalgisk tænkte han tilbage på de mange år, i hvilke dette dokument var en årligt forekommende udgivelse til de mange 1000 hjem, af hvilke en del måske var skuffede over, at Mogens Glistrup ikke evnede at få den fjernet. Men nu er den altså en saga blott, og kommunemanden holdt den op, så vi alle kunne se den revolutionerende nyhed. Nu står tallene på pc-skærmen i stedet - dennes fantastiske indgreb i nationens dagligdag oplevede han dog.