Kagedåsen.
Kan optakten til en tragisk hændelse være lys og let og lige til at nyde? Ja. Og jeg tænker her ikke på f. eks. en rutschebanevogn, der under en ellers vidunderlig lufttur falder ned med passagerer i.
Jeg tænker her alene på den dejlige oplevelse, jeg havde ved at dyrke min hobby, mens jeg tegnede huset i Lindegade.
Der var dog en bagtanke med hobbyværket den sommerdag: Jeg var vild med at samle på sjældne ting af messing, og jeg havde i bageriudsalget i huset, jeg tegnede, set gamle messingkagedåser med rude i på en hylde oppe under loftet.
Jeg har altid været en elendig handelsmand, absolut uden evne til at understrege to parters fordele ved en handel om, hvad dette end måtte have været, nu altså en tegning. Med en vis portion optimisme gik jeg ind i butikken og foreslog en handel, en byttehandel med en messingdåse for tegningen.
Det viste sig, at intet i den butik ud over kager, brød, is og slik var til salg.
Så kontant en følelse kan man komme til at stå med, efter at have hørt, hvad messingsdåsens ejer havde at sige om den sag. Det føltes snart totalt håbløst at føre samtale om disse ting. Man gik ud, og så var det, at det så lidt tragisk ud alt sammen. Tegningen er nu i Byhistorisk Arkivs gode hænder - som et eksempel på byggekunst anno 1907.
Kan optakten til en tragisk hændelse være lys og let og lige til at nyde? Ja. Og jeg tænker her ikke på f. eks. en rutschebanevogn, der under en ellers vidunderlig lufttur falder ned med passagerer i.
Jeg tænker her alene på den dejlige oplevelse, jeg havde ved at dyrke min hobby, mens jeg tegnede huset i Lindegade.
Der var dog en bagtanke med hobbyværket den sommerdag: Jeg var vild med at samle på sjældne ting af messing, og jeg havde i bageriudsalget i huset, jeg tegnede, set gamle messingkagedåser med rude i på en hylde oppe under loftet.
Jeg har altid været en elendig handelsmand, absolut uden evne til at understrege to parters fordele ved en handel om, hvad dette end måtte have været, nu altså en tegning. Med en vis portion optimisme gik jeg ind i butikken og foreslog en handel, en byttehandel med en messingdåse for tegningen.
Det viste sig, at intet i den butik ud over kager, brød, is og slik var til salg.
Så kontant en følelse kan man komme til at stå med, efter at have hørt, hvad messingsdåsens ejer havde at sige om den sag. Det føltes snart totalt håbløst at føre samtale om disse ting. Man gik ud, og så var det, at det så lidt tragisk ud alt sammen. Tegningen er nu i Byhistorisk Arkivs gode hænder - som et eksempel på byggekunst anno 1907.
