søndag den 26. oktober 2008

Undertøjsformer.
Ligesom alle andre skriverkarle, som havde det - ellers så interessante - job at skulle skrive til en avis, måtte jeg føre en uendelig og aldrig, effektivt vunden kamp mod den emsige sætternisse, som til enhver tid og på en hvilken som helst avisside kunne boltre sig af hjertens lyst.
Og i min lille samling af trykfejl piller jeg her én ud, der viser, at sætternissen havde suveræn magt til endog at omskabe danskernes uundværlige undertøj og lave dem om til helt ukendte og hidtil aldrig sete undertøjsformer. Det var ikke mig, det gik ud over, da han boltrede sig i denne annonce - men alligevel.